Spring til indhold

Hvad koster tinglysning af realkreditlån?

tinglysning

Der er mange omkostninger forbundet med at låne penge til et boligkøb, og det kan være uoverskueligt at finde rundt i de mange udgifter. Læs med her og bliv klogere på blandt andet prisen på tinglysning af realkreditlån.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 26-01-2021. Kategori: Realkreditlån

Omkostninger ved boligkøb

Det varierer ofte, hvor meget det koster at købe en bolig, og det afhænger af din finansielle situation. Foruden selve prisen på boligen, er der ekstra omkostninger, som kommer oven i prisen ved boligkøb. Nogle omkostninger som tinglysning, kan du ikke undgå at betale, mens andre omkostninger afhænger af banken og din situation. En god tommelfingerregel er, at du med en traditionel løsning kan regne med udgifter på ca. 5% af købsprisen.   Afhængig af din finansielle situation, kan du minimere omkostningerne så meget som muligt. Har du pengene til boligen kontant, kan du nøjes med at betale udgifter til stempel og skrivning af skøde, som ofte udgør ca. 0,6% af købsprisen

Læs også: Hvad er tinglysning?

Omkostninger til staten

Når du køber bolig er den største enkelte post udgiften til tinglysning af ejerskiftet og stempling af pantebreve. Køber du eksempelvis en bolig på 2.500.000 kr., hvor af du finansiere 80% med et realkreditlån, 15% med et banklån og selv betaler 5% til udbetaling vil udgifter fordeles sig således.

Tinglysning af skøde: Der betales en afgift på 0,6% af købsprisen plus et fast gebyr på 1.660 kr. Det betyder, at udgiften samlet set bliver 16.660 kr. Typisk betaler køber hele udgiften, men kan i nogle tilfælde forhandles med i købet således, at sælger betaler halvdelen.

Tinglysning af realkreditlån: De færreste boligkøbere har mulighed for at betale kontant og optager derimod et realkreditlån. Som sikkerhed for lånet kræver realkreditinstituttet pant i ejendommen, og dette skal tinglyses. Tinglysningen af pantebrevet koster 1,5% af låneløbet plus et fast gebyr på 16.660 kr. Lånes der derfor i vores eksempel til 80% af boligen løber omkostningen op i 31.660 kr. ((2.500.000*80%)*1,5%+1.660)

Tinglysningsafgift på boliglån: Lånes der også penge til restfinansiering, skal der udstedes et sælgerpantebrev eller optages et banklån. Uanset valget mellem de to koster det 1,5% plus 1.660 kr. i gebyr. Lånes 15% af boligen med banklån bliver omkostningerne 7.285kr. ((15%*2.500.000)*1,5%+1.660)

Samlet set bliver omkostningerne til staten 31.660 kr. +7.285 kr. = 38.945 kr.

Lad Findbank hjælper dig med at finde det billigste realkreditlån ved at sætte dit behov i udbud. Herefter vil tre banker kontakte dig med gode tilbud.