Der er flere overvejelser du skal gøre dig, før du optager et realkreditlån. Det er blandt andet vigtigt at undersøge løbetiden på lånet, og om der er mulighed for realkreditlån.
Løbetid på realkreditlån
Når du optager et realkreditlån, kan du vælge at tilbagebetale lånet på mellem 10 og 30 år. Få realkreditinstitutter har en løbetid på op til 50 år. Løbetiden afhænger af ydelsen, du betaler, og du kommer til at betale rente i hele lånets løbetid.
Optager du et lån med en løbetid på over 30 år, er ydelsen på lånet ikke nødvendigvis lavere end ydelsen på et afdragsfrit lån med kortere løbetid. Samtidig er lånegrænse 75% af boligens værdi i stedet for 80 %. Du skal derfor finansiere en større andel med egen opsparing eller banklån.
Det er også muligt at vælge en lånetype, som giver realkreditinstituttet mulighed for tilpasse lånets løbetid ved halvårlige refinansieringer for at fastholde en så lav ydelse som muligt.
Klik her og få tre tilbud på det billigste realkreditlån.
Afdragsfrihed
Det er muligt at vælge et realkreditlån med en eller flere afdragsfrie perioder. Hvilke muligheder du har afhænger af, hvilken type realkreditlån du vælger. Det afhænger også af realkreditinstituttet, da de hver især tilbyder forskellige løsninger og lånetyper, når boligkøbet skal finansieres med et lån med afdragsfrihed.
Derfor er det vigtigt, at du indhenter tilbud fra mere end et realkreditinstitut, så du kan sammenligne lånetilbuddene.
I princippet kan realkreditinstitutterne udbyde lån med ubegrænset afdragsfrihed ved at forlænge lånenes løbetid og sænke lånegrænsen. I praksis udbyder de fleste institutter dog afdragsfrihed i højst op til 10 år. Afhængig af lånetypen kan du vælge, om du efter den afdragsfrie periode, vil betale de udskudte afdrag af med det samme, eller om de skal udskydes til lånet udløber. Det er vigtigt at være klar over, at du i den afdragsfrie periode ikke nedbringer gælden. Du sparer dermed heller ikke op i boligen og kan få friværdi. Dette har stor betydning, hvis ejendomspriserne falder. Dermed falder værdien af dit bolig, mens gælden er uændret, og du bliver teknisk insolvent. Her kan du læse mere om afdragsfrie lån