Spring til indhold

Rådighedsbeløb Finanstilsynet

Rådighedsbeløb Finanstilsynet

Finanstilsynet stiller ét krav for, at du kan låne penge til boligkøb – at du har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Men hvor meget er det så, og kan man gøre det for mindre? Læs mere her.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 23-10-2018. Kategori: Privatøkonomi

Rådighedsbeløb Finanstilsynet

Når du skal købe bolig, uanset om det er første gang eller ej, vil banken se på de tre vigtige nøgletal – din formue, din gældfaktor og dit rådighedsbeløb. Heraf er det vigtigste tal rådighedsbeløbet, da det i bund og grund er det, der afgør, om du reelt har råd til at betale ydelsen på dit lån hver måned.
Definitionen på rådighedsbeløb er ifølge Finanstilsynet forskellen mellem indtægter efter skat og alle faste udgifter og er det beløb, som kunden har tilbage til forbrug. Dvs. din bruttoindkomst fratrukket skat og alle de faste udgifter som husleje, bil, forsikringer, lån osv.
Rådighedsbeløbet bruges derfor til mad, drikke, tøj, ferie, opsparing, fornøjelser og andre uforudsete udgifter.

Læs alt om rådighedsbeløb her.

Rådighedsbeløb Finanstilsynet – hvor stort skal det være?

Det afhænger af realkreditinstitut og bank, hvor høje kravene til rådighedsbeløb skal være. Herudover kan der være geografiske forskelle, da forbrugsmønstrene i de forskelle dele af landet ikke er ens. Bankerne skal dog tage udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning, der som tommelfingerregel siger følgende:

Enlig voksen: 5.000-6.000 kr. pr. måned
Samlevende par: 8.500-10.000 kr. pr. måned

Hjemmeboende børn: 2.500 kr. pr. måned. Pr. barn

Er du en børnefamilie med to børn, skal du altså have et rådighedsbeløb på minimum 13.500 kr. om måneden for at de fleste banker og realkreditinstitutter vil låne dig penge til boligkøb. En tilføjelse til minimumkravet er dog, at kundernes rådighedsbeløb skal vurderes individuelt. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at rådighedsbeløbet ligger over instituttets minimumgrænse. I stedet skal der ses på den enkelte kundes historiske forbrug, og der skal kunne redegøres for, hvor man har tænkt sig spare, hvis rådighedsbeløbet bliver mindre.