Vil du gerne i gang med at med spare op, men er du i tvivl om, hvad du skal gøre af pengene? I denne artikel giver vi dig et overblik over 6 af de mest populære former for opsparing.
Der er penge at tjene ved at placere din opsparing det rigtige sted. Derfor er det en god idé at tænke dig lidt om, inden du vælger, hvor og hvordan du vil placere din opsparing: Skal de stå på en særlig opsparingskonto, vil du bruge dem til at afvikle gæld, vil du investere dem – eller noget helt fjerde?
1. Indlånskonto
Din indlånskonto (for eksempel din lønkonto) er det sted, dine penge typisk vil stå opsparet, hvis du ikke selv gør en aktiv indsats for at placere pengene et andet sted.
På en almindelig indlånskonto er renten typisk lav. Du har derfor begrænsede muligheder for at opnå et afkast ved denne opsparingstype.
Ved at placere dine penge på en indlånskonto opnår du til gengæld den fordel, at du altid har adgang til dine penge og kan få dem udbetalt. Det er derfor en god idé at have et vist beløb stående på din indlånskonto, som du reserverer til uforudsete udgifter og opsparing til jul, ferier og fødselsdage. Opret gerne en særskilt konto på din indlånskonto, hvor din opsparing til uforudsete udgifter kan stå. Så er det lettere at holde opsparingen adskilt fra din daglige økonomi.
Det er risikofrit at have dine penge stående i banken, så længe du ikke indsætter mere end 750.000 kroner samlet. Hvis din bank går konkurs, dækker Garantiformuen dit tab op til dette beløb.
2. Opsparingskonto
I de fleste banker har du mulighed for at oprette en særlig konto til opsparing. En opsparingskonto giver mulighed for en højere rente end på din almindelige indlånskonto. Til gengæld mister du en del af fleksibiliteten sammenlignet med den almindelige indlånskonto. På en opsparingskonto vil pengene nemlig typisk blive bundet i en periode – for eksempel et eller to år. Der er ofte en sammenhæng mellem renten og bindingsperiodens længde: Jo længere tid, du binder dine penge, jo højere en rente kan du opnå.
Ønsker du at hæve pengene, inden bindingsperioden er udløbet, koster det et gebyr til banken. Inden du opretter en opsparingskonto, bør du altså tage stilling til, hvornår du potentielt får brug for pengene. Hvis du hæver pengene midt i bindingsperioden, kan en opsparingskonto måske ikke betale sig for dig. Læs mere om hvordan du finder den rette opsparingskonto.
Det er en god idé at rådføre dig med din bank for at undersøge de specifikke vilkår, den tilbyder på opsparingskonti. Undersøg også gerne forholdene hos konkurrerende banker. Måske har du mulighed for at få en bedre rente, kortere bindingsperiode eller lavere gebyrudgifter hos en anden bank end din nuværende.
3. Børneopsparing
Hvis du har et barn, kan du oprette en særlig børneopsparing i banken. Fordelen ved denne form for opsparing er, at de tilskrevne renter er skattefrie, og at barnet kan hæve sin opsparing uden at skulle betale skat af renterne.
Du har forskellige muligheder for at investere pengene på en børneopsparing. Pengene kan for eksempel stå kontant på kontoen, hvor du får renter af indestående. Eller du kan vælge at investere dem i bankens puljer, værdipapirer og lignende og dermed opnå mulighed for højere afkast.
4. Værdipapirer
Du kan også placere din opsparing, eller dele af din opsparing, i værdipapirer. Værdipapirer er blandt andet obligationer, aktier og investeringsbeviser.
Ved at investere dine penge får du mulighed for at opnå et højere afkast, end hvis du blot placerer dem på en indlånskonto eller opsparingskonto i banken. Til gengæld løber du en større risiko, da din investering kan falde i værdi. Hvor stor risiko du løber, afhænger af, hvilken form for værdipapir du investerer i.
Se hvordan du kan få dine penge til at vokse via en aktiesparekonto.
5. Afbetaling af gæld
Har du gæld? Så kan det ofte betale sig at bruge din opsparing til at afbetale eller afvikle gælden og dermed spare dig selv for fremtidige udgifter til renter på lånet.
Særligt hvis du betaler en høj rente for de penge, du har lånt, bør du overveje at bruge overskydende pengebeløb til at afbetale gæld. Hvis renten på lånet er lav, kan det til gengæld være, du hellere skal placere din opsparing et andet sted. Sammenlign renteudgiften på dit lån med renteindtægten på for eksempel en bunden opsparingskonto. På den måde kan du vurdere, hvor det giver bedst mening for dig at placere dine penge.
Hvis du vælger at betale af på din gæld, så sørg for at gemme en del af din opsparing, så du har penge stående til fremtidige udgifter. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at skulle optage et nyt lån, hvis du pludselig får brug for de penge, du havde sparet op, og har brugt dem alle på at afvikle gæld.
6. Pensionsopsparing
Er der en del af din opsparing, du ikke får brug for, før du forlader arbejdsmarkedet? Så kan det være en god idé at sætte disse penge ind på din pensionsopsparing. En pensionskonto har blandt andet den fordel, at afkastet bliver beskattet lavere end for eksempel penge, du har stående som privat opsparing.
Læs mere om opsparing og renter
Vil du gerne lære mere om opsparing og renter? Tag et kig på denne artikel om den bedste indlånsrente, artiklen om negative renter eller guiden til børnebørnskonto (bedsteforældre opsparing).