Bruger du flere penge end du tjener hver måned, og er kontoen i minus? Så burde du stille dig selv spørgsmålet, hvad er rådighedsbeløb? Læs med her og undgå dyre overtræk.
Hvad er rådighedsbeløb?
Få styr på økonomien, og find ud af, hvor mange penge du kan bruge på shopping, dyre cafebesøg og fornøjelser efter at dine faste udgifter er betalt.
Dit rådighedsbeløb er kort fortalt, det beløb du har tilbage, når alle dine regninger er betalt. Det er altså de kroner, du har til løbende forbrug som mad, rejser, gaver, abonnementer, tøj og fornøjelser.
At holde sig inden for rådighedsbeløbet er nøglen til en sund økonomi. Og med et godt budget kan du undgå overtræk. Udgifter til dit løbende forbrug må derved ikke overstige dit rådighedsbeløb således, at du bruger flere penge, end du har.
Læs mere om, hvorfor rådighedsbeløb er vigtigt her.
Rådighedsbeløb afhænger af husstanden
Hvor mange penge du tjener, og hvor høje dine faste omkostninger er, er altafgørende for hvor stort dit rådighedsbeløb skal være. Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning for, hvor stort dit rådighedsbeløb skal være som tommelfingerregel:
5.000-6.000 kr. om måneden for singler
8.500-10.000 kr. om måneden for samlevende
+2.500 kroner per barn for børnefamilier
Vejledningen er et udtryk for, hvad rådighedsbeløbet mindst skal være for, at det er end sund økonomi, der kan modstå uforudsete udgifter. Nogle har brug for mere, mens andre kan klare sig for mindre. Du skal dog være sikker på, at du i realiteten kan klare dig for mindre, hvis du vurderer det, da det er vigtigt at undgå overtræk og derved gæld.
Banken ser på hvad dit rådighedsbeløb er
Skal du have et lån i banken, så vil de gerne se dit budget og dermed dit rådighedsbeløb. Det skal vurderes, om dit rådighedsbeløb er realistisk, og om der er medregnet opsparing som en del af rådighedsbeløbet. Her kan du udfylde dit eget budgetskema og downloade det i Excel.