En samejeoverenskomst er en skriftlig kontrakt og aftale mellem to parter eller flere, der sammen ejer fast ejendom. Overenskomsten er ofte relevant for ugifte samlevende for at komme konflikter i forkøbet, hvis eller når deres fælles ejendom skal sælges.
Med en samejeoverenskomst har man på forhånd afklaret reglerne for, hvordan det hele skal foregå.
Hvad er indholdet i en samejeoverenskomst?
Indholdet i en samejeoverenskomst er på forhånd aftalte reguleringer, der har med ejendommen og i særdeleshed med videresalget af denne at gøre. Det kan også gælde for, hvem der må blive boende i ejendommen efter et ophør af samejet.
En samejeoverenskomst bør indeholde:
- oplysninger om ejere, ejerforhold (det vil sige ejermæssig fordeling) og om ejendommen, der samejes
- oplysninger om aftaler for boliglån og om fordelingen af ejendommens respektive udgifter og indtægter, såsom boligstøtte
- aftale om salg til den anden part. Hvis én af parterne ønsker at sælge sin andel, skal den anden part have varsel et stykke tid i forvejen
- retten til at kræve, at samejet ophæves, hvis den anden part ikke lever op til retningslinjerne for samejet
Eksempel på samejeoverenskomst
Et eksempel kunne være, at du og din partner ejer en bolig sammen. Hvis jeres forhold skulle ophøre, og der opstår uenigheder om fordelingen af jeres fælles eje, kan I begge referere til samejeoverenskomsten som rettesnor.
Disse punkter bør være en del af samejekontrakten:
- En aftale om, hvordan boligen fremover skal og kan benyttes. Jo mere konkret en aftale er, jo større er muligheden for at undgå potentielle konflikter om penge i fremtiden, hvis parforholdet opløses.
- En aftale om, hvordan I vil tage højde for fordelingen af udgifter og praktisk arbejde i forbindelse med vedligeholdelse af boligen.
- En aftale om fordelingen af det eventuelle udbytte af et salg. Har begge parter fordelt en pris ligeligt imellem sig, og vil I gerne opretholde denne fordeling? Eller har én part haft den største økonomiske udskrivning? I begge tilfælde er det en god idé at aftale salgsfordelingen på forhånd i samejekontrakten, så der ikke kan sås tvivl om sådanne økonomiske spørgsmål.
Du kan også finde eksempler og skabeloner for en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst kan nemlig også sagtens laves ud fra en skabelon. Den vil stadig være gyldig. Man kan naturligvis også konsultere en advokat om udfærdigelsen af aftalen.
Hvem skal have en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst er relevant at have for alle, der køber ejendom sammen med en anden part, der ikke er ens ægtefælle.
Er man gift, har man automatisk deleformue – medmindre man har indgået en ægtepagt med særeje. Men hvis man ikke er gift, og man som ugift samlevende par investerer i en fælles bolig, bør man lave en samejeoverenskomst.
Det samme gælder testamente, da man som ugifte samlevende heller ikke automatisk står til at arve, når den anden part afgår ved døden. Her skal man have etableret et såkaldt udvidet samlevertestamente. Kun på den måde kan man sikre sig, at afdødes arv går til partneren.
Her kan du bruge vores beregner, hvis du vil vide, hvor meget i kan købe bolig for.
Hvorfor skal man lave en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst er en sikkerhed i tilfælde af, at man ikke kan nå til enighed, når samejet ophører. En samejeoverenskomst er en ansvarlig måde at stille en sikkerhed for fremtidens luner. En sikkerhed, der går begge veje for de parter, der er en del af samejet.
Hvis man ikke kan nå til enighed om ejerskabet i forbindelse med ønsket om ophør af sameje, kan man nemlig – uden en aftalesikring – ende ved Skifteretten eller med et civilt søgsmål, der så må afgøre sagen.
Hvad kan en samejeoverenskomst bruges til?
Man kan indgå en samejeoverenskomst til både køb af ejerbolig, andelsbolig og fritidshuse. Det vil som oftest være ugifte samlevende par, der køber fælles ejendom, men andre konstellationer kan også have gavn af en samejeoverenskomst. Det kan for eksempel være familiekollektiver eller andre grupper, der vælger at købe ejendom i fællesskab.
Skal en samejeoverenskomst tinglyses?
En samejekontrakt behøver som regel ikke en tinglysning, men er bindende som juridisk aftale, når den er underskrevet af begge eller alle parter, der er en del af samejet. Ikke desto mindre kan man overveje, om ejendommen alligevel skal tinglyses. Så er samejeoverenskomsten nemlig offentligt registreret, og det kan også være med til at komme eventuelle fremtidige gnidninger i samejet i forkøbet. Dette gælder også tinglyste lån i boligen.
En tinglysning kan også være med til at skabe sikkerhed i forhold til samejet. På denne måde er forholdet offentligt registreret, og begge parter kan hvile i den sikkerhed.