Spring til indhold

Den Europæiske Centralbank har sænket renten

ECB sænker renten

Efter en tid med høj inflation og høje renter besluttede styrelsesrådet i ECB 6. juni 2024, at sænke 3 ledende renter med 25 basispoint (0,25%).

Philiip UhrenholtAf Philiip Uhrenholt. Økonomisk skribent - Findbank.dk
Opdateret d. 05-08-2024. Kategori: Privatøkonomi

ECB har netop sænket de pengepolitiske renter

Grundet den positive udvikling i inflationen i euroområdet, dvs. den aftagende inflation, besluttede styrelsesrådet i ECB 6. juni 2024, at sænke 3 ledende renter med 25 basispoint (0,25%).

De 3 renter som har set en rentesænkning på -0,25% er følgende:

  • Den vigtigste refinansieringsrente: Nu 4,25%, ned fra 4,50%.
  • Rente på den marginale udlånsfacilitet: Nu 4,50%, ned fra 4,75%.
  • Rente på indlånsfaciliteten: Nu 3,75%, ned fra 4,00%.

Den Europæiske Centralbanks hovedmål er at sikre prisstabilitet i euroområdet. Prisstabilitet betyder for ECB’s vedkommende at holde inflationen lav, stabil og forudsigelig. Helt konkret tilstræbes en inflationsrate tæt på / lige under 2%.

 

For boligejere med realkreditlån og banklån, er det her, en rigtig god nyhed. Det er forhåbentlig starten på en længere periode, hvor renten bliver sat ned løbende, og derved får mange danskere en billigere husleje fremover. Man skal dog ikke forvente, at renten kommer ned, hvor den har været tidligere, så risikerer man, at blive svært skuffet. – Kasper Kjems, direktør – Findbank.dk

 

Hvad betyder det for boligejere, boligkøbere og boligmarkedet generelt?

Boligejere med realkreditlån

Korte og variable realkreditrenter:
Når ECB sænker sine pengepolitiske renter med 25 basispoint / 0,25%, vil korte og variable realkreditrenter typisk følge med ned. Dette skyldes, at de pengepolitiske renter påvirker de kortsigtede markedsrenter, som banker bruger som grundlag for at fastsætte variable realkreditrenter. Omvendt vil pengepolitiske stramninger, altså en forhøjelse af renten, føre til højere korte og variable realkreditrenter.

I eksemplet kan man se, hvad rentenedsættelsen vil betyde for danske boligejere med realkreditlån, der har flexkort, som får ny rente hver 6. md.

 Realkreditlån med flexkort  Besparelse året (før skat)  Besparelse md. (før skat)
1.000.000 kr. 2.500 kr. 208 kr.
2.000.000 kr. 5.000 kr. 417 kr.
3.000.000 kr. 7.500 kr. 625 kr.
4.000.000 kr. 10.000 kr. 833 kr.
5.000.000 kr. 12.500 kr. 1.042 kr.

 

Se hvor meget du kan købe bolig for og modtag 3 tilbud, ved at klikke her.

Lange og faste realkreditrenter:
De lange realkreditrenter påvirkes naturligvis også af pengepolitiske renter, men disse er i højere grad påvirket af forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling og inflation. Hvis ECB sænker renten, kan det signalere lavere fremtidig inflation og økonomisk vækst, hvilket kan føre til lavere lange realkreditrenter.

Boligejere med boligbanklån og andelsboliglån:
Ved at lempe de pengepolitiske renter kan ECB gøre det billigere for banker at låne penge mellem hinanden, hvilket kan øge bankernes likviditet og deres evne til at udlåne penge til boligkøbere. Dette kan føre til mere tilgængelige realkreditlån og potentielt lavere kreditomkostninger for låntager.
Har bankerne mulighed for at låne penge billigere, kan de ligeledes udlåne dem billigere, altså til en lavere rente. En væsentlig del af bankernes indtjening udgøres at det der kaldes rentemarginalen – Dvs. forskellen mellem den rente bankerne betaler for at få stillet kapital til rådighed, og den rente som banken tager for at stille kapital til rådighed for en låntager. Dette vil være medvirkende til at renten på boligbanklån, som udgør den yderste del af belåningen i en ejendom, eller ved andelsboliger udgør hele belåningen falder.

Se om du kan spare penge på dit boligbanklån ved at klikke her.

Se om du kan spare penge på dit andelsboliglån ved at klikke her.

I eksemplet kan man se, hvad det vil betyde, hvis bankerne sætter renten 25 basispoints / 0,25% ned på boligbanklån samt andelsboliglån.

Boliglån / Andelsboliglån Besparelse året
200.000 kr. 500 kr.
500.000 kr. 1.250 kr.


Økonomisk vækst og boligmarkedet:

Lavere pengepolitiske renter kan stimulere økonomisk vækst ved at gøre det billigere for husholdninger at forbruge og låne, og billigere for virksomheder at låne, hvilket kan øge efterspørgslen efter boliger og dermed påvirke boligpriserne i opadgående retning.

Sammenfattende kan man sige, at de pengepolitiske renter fastsat af ECB direkte påvirker renterne på realkreditlån, både de korte/variable og lange/faste renter, gennem deres indflydelse på markedsrenter og økonomiske forventninger.
Låntagere med eksisterende variable realkreditlån vil ofte mærke ændringerne hurtigere end dem med fastforrentede realkreditlån, men over tid vil ændringerne i de pengepolitiske renter påvirke hele realkreditmarkedet, efterhånden som låntagere med fastforrentede realkreditlån enten sælger deres bolig eller omlægger deres lån.

Hvordan ser fremtiden ud i forhold til renteudvikling?

Det er vanskeligt for alle at komme med kvalificerede udtalelser om den fremtidige økonomiske udvikling og herunder renteudvikling. Blandt andet fordi verdensøkonomien i et historisk perspektiv, navnlig i den vestlige del af verden, har set økonomisk vækst, og dermed stigning i de enkelte landes BNP (bruttonationalprodukt).

Men langs den langsigtede trendlinje, som klart indikerer økonomisk vækst ligger de såkaldte konjunkturcykler, som betyder at vi langs trendlinjen har volatilitet og udsving, som vi kender som hhv. lav – og højkonjunktur.

De større pengeinstitutter i Danmark udarbejder dog efter bedste evne løbende renteprognoser, som kan give en vejledende indikation af, hvor renterne er på vej hen, med baggrund i makroøkonomiske nøgletal.
Der er relativt bred enighed om, at renten skal længere ned inden for det næste 1-2 år. Hvad der estimeres derfra, det vides ikke.

Danmarks største realkreditinstitut målt på samlet udlånstørrelse, Realkredit Danmark, har for tiden af udarbejdelsen af denne artikel, i deres renteprognoser for de næste 3 og 6 måneder, en forventning om at renterne på både fastforrentede lån samt rentetilpasningslån skal falde.

Find det billigste realkreditlån her.

Se aktuelle renteprognoser for samtlige danske realkreditinstitutter herunder:

Realkredit Danmark.

Nordea.

Jyske Realkredit.

Totalkredit.