Det kan være svært at forstå, hvad renten er, hvad man får udbetalt og flere andre ting, hvis man ikke er klar over, hvordan et obligationslån fungerer. Læs med her og lær mere om obligationslånet.
Sådan fungerer obligationslånet
Et obligationslån fungerer på den måde, at når du optager lånet, udsteder realkreditinstituttet et pantebrev. Hovedstolen er størrelsen på dit lån. Renten på dit lån svarer til den pålydende rente på de udstedte obligationer. Ydelsen på lånet beregnes på baggrund af, hvor mange penge du låner, renten og bidragene du skal betale til realkreditforeningen. Dermed ved du med det samme, hvor høj ydelsen bliver.
Du ved derimod ikke, hvor meget du får udbetalt kontant, da det afhænger af kursen, du får obligationerne solgt til. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de bidrag, som du skal betale til realkreditforeningen, kan ændres i låneperioden.
Normalt vil man lade realkreditinstituttet om at sælge obligationerne for sig med det samme og derefter få udbetalt kursværdien fratrukket omkostninger til låneoptagelsen.
Indhent tre tilbud på det billigste obligationslån her.
Tilbagebetaling og indfrielse
Uanset om renten stiger eller falder tilbagebetaler du lånet med ca. det samme beløb hver måned i hele løbetiden.
Der er forskellige udgifter forbundet med at tilbagebetale et fastforrentet obligationslån:
– Afbetaling af lånet
– Renter (til køberen af obligationerne)
– Bidrag (betaling til realkreditforeningen)
Ofte er renter og bidrag næsten hele den månedlige betaling i starten af lånets løbetid. Som tiden går, vil en større og større del af betalingerne være afbetaling af selve lånet.
Et obligationslån kan altid opsiges og indfris til kurs 100 ved næste termin. Hvis du har ekstra penge en måned, kan du til en hver tid afbetale låne delvist eller konvertere til et andet lån.
Lånet konverteres også i kurs 100 således, at der er en grænse for, hvor meget din restgæld kan stige.