Spring til indhold

Hvad betyder kursen på et obligationslån?

kursen på et obligationslån

Når du optager et obligationslån, udsteder realkreditinstituttet et antal obligationer, som sælges på børsen. Kursen på de enkelte obligationer, altså det beløb som køber er villig til at betale, afgør det beløb, du vil få udbetalt.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 25-08-2017. Kategori: Obligationslån

Eksempel på kursen på et obligationslån

Hvis du køber et hus til 1.000.000 kr., må du kun låne op til 80% af boligens værdi. Obligationslånet skal altså indbringe 800.000 kr.
Du kan f.eks. vælge et obligationslån med 5% i rente, hvor kursen er 80. Det betyder, at du for hver obligation af 1.000 kr. får 800 kr. udbetalt. Da du skulle låne 800.000 skal der udstedes 1000 obligationer af 1.000 kr.
Din samlede obligationsgæld er fortsat 1.000.000 kr. og derfor det beløb, som du skal tilbagebetale. Det er dog et kurstab på 200.000 kr. For at undgå et stort kurstab vælger de fleste at optage obligationslån i obligation, der ligger så tæt på kurs 100 som muligt.

Lads Findbank indhent tre gratis og uforpligtende tilbud på det billigste obligationslån til dig.

Få større sikkerhed med en fastkursaftale

Du vil altid modtage et lånetilbud fra realkreditinstituttet, før du indgår en aftale om lån. Af tilbuddet vil det fremgå, hvilket beløb du vil få udbetalt på baggrund af obligationskursen, på det tidspunkt tilbuddet gives.
Kursen på obligationslånet kan dog ændre sig i takt med markedsrenten, og det betyder, at det beløb du i sidste endte vil få udbetalt kan afvige fra beløbet på lånetilbuddet.
For at undgå et eventuelt større kurstab kan du typisk fastlåse provenuet med en fastkursaftale for en mindre merpris.  På den måde er du sikret, at du får udbetalt præcist det, der står i lånetilbuddet. Stiger kursen derimod og ville du opnå et mindre kurstab, vil du dog ikke få nytte af dette, da du har fastlås kursen.