Spring til indhold
Investeringsforening

Investeringsforening

Investeringsforening

Hvad er en investeringsforening?

Hvad er en investeringsforening?

Hvad er en investeringsforening?

Få 3 gratis tilbud Få 3 gratis tilbud
Gratis og
uforpligtende
Spar tid
og penge
Sikkert
og nemt
Investeringsforening
Få hjælp til at skifte bank
  • Vælg dit behov og få 3 gratis tilbud
  • Sammenlign tilbud og banker
  • Vælg den bedste bank

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er en forening, der administrerer dine penge i én eller flere investeringsfonde. Disse investeringsfonde er dem, man som investor, køber værdipapirer i. I en investeringsforening er der typisk ansat en kapitalforvalter, der styrer pengene. Derudover en administrator og en porteføljeforvalter, som følger markedet tæt, og er den, der træffer investeringsbeslutningerne om køb og salg af værdipapirer. En investeringsforenings fornemmeste opgave er, at forvalte og sikre professionel pleje af dine investerede penge, så de giver det bedst mulige afkast til dig som investor.

Hvad er en investeringsforening?

Hvad er en investeringsfond?

Når du investerer i en investeringsfond gennem en investeringsforening, investerer du i aktier eller obligationer, eller en kombination af begge dele. Du bliver dermed investor og får udstedt værdibeviser, hvor du som investor ejer en del af puljen i forhold til det beløb, du har investeret.

Investering i aktier betyder, at du køber en andel af en virksomhed, hvilket giver mulighed for at få et afkast. Investeres der i obligationer, vil du ikke have et medejerskab i en virksomhed, men et udlån til udstederen af lånet, hvor du modtager rente for lånet. Forskellen på de to investeringsmuligheder er ofte, at aktier kan give et langt større afkast end obligationer kan. Men det er også med en større risiko. Afkastet på aktier kan have store udsving, mens afkastet på obligationer i stedet holder sig på et stabilt, fast niveau.

Hvad er en investeringsfond?

En investeringsforening kan have så mange fonde den ønsker. Hver investeringsfond har en klar profil på, hvad tidligere afkast har været, hvad den koster og hvilket felt den er specialiseret i. F.eks. kan en investeringsfond være specialiseret i aktier i fx Tech, Pharma, Artificiel intelligence og Robotter, danske obligationer eller primære aktier i markeder som fx USA, Asien osv. Her bliver dine penge investeret i, hvorefter de enkelte investeringsfondes afkast, omkostninger og tab deles mellem dig og de andre investorer. Investering er ofte et skridt ind i et ukendt territorie, for man kan aldrig forudsige udviklingen. Derfor anvender investeringsforeningerne nogle strategier, for bedre at kunne forudse output.

Der skelnes typisk mellem to strategier – aktive og passive investeringsstrategier.

Aktiv investeringsforening

Ved en aktiv investeringsstrategi, betyder det at foreningen aktivt sammensætter en investeringsfond ud fra nogle forventninger på baggrund af nogle kriterier. Det kan eksempelvis være krav til selskabernes indtjening, størrelse, renteudvikling og/efterspørgsel mfl.

Formålet ved en aktiv investeringsstrategi er at give investorerne et bedre afkast en gennemsnittet på markedet. Denne strategi er noget mere omfattende og det kræver en ekstra indsats af porteføljeforvalteren der skal håndplukke de bedst mulige investeringer. Dermed er denne strategi også mere omkostningsfuld end en passiv investeringsstrategi.

Passiv investeringsforening

Ved en passiv investeringsstrategi, betyder det at foreningen sammensætter en investeringsfond hvor målet er at holde omkostningerne nede og give et afkast der er bedst svarende til afkastet i markedet. Når man måler markedet, så gøres dette på baggrund af et indeks, der måler en gennemsnitslig udvikling på et aktie – eller obligationsmarked. Dermed afhænger afkastet i en passiv investeringsstrategi udelukkende af tendensen i markedet.

Når du investerer igennem en investeringsforening i deres respektive fonde, vil det typisk være en dansk forvaltet fond. Der findes også internationalt forvaltede fonde, som i daglige tale omtales som ETF´er.

Hvad er ETF?

ETF står for Exchange traded fund, som i princippet fungerer som en investeringsforening, hvor man som investor får tilgang til mere, og er en del af en større pulje. ETF fonde bliver der ligeledes investeret i aktier og obligationer, men her har man adgang til et langt større udvalg af værdibeviser, hvilket gør at man opnår meget lavere risiko.

En ETF fond, vil typisk have en passiv investeringsstrategi, hvor formålet er at holde omkostningerne nede og opnå et afkast svarende til markedet.

Når der investeres i en internationalt fond, så vil omkostningerne hertil være betydelig lavere end ved en danskforvaltet fond, men man skal være opmærksom på at afkastet af en ETF vil blive beskattet anderledes end afkastet ved en danskforvaltet fond.

Fordelen ved investeringsforeninger

Fordelen ved at investere igennem en investeringsforening er, at man får mere for mindre. Det betyder, fx at du kan investere penge i en fond, hvori der kan ligge 2000 forskellige aktier og dermed bliver du investor i 2000 forskellige selskaber. Du opnår en spredning af din investering, som det vil være vanskeligere at opnå, hvis du investerede i enkeltaktier på egen hånd. Derudover, er der i investeringsforeninger ansat forvaltere, der giver professionel pleje af din investering og som sikrer dit afkast.

En investeringsforening er for dig, som ønsker at overlade beslutningerne til de professionelle, og samtidig sikre at omkostningerne bliver formindsket ved fordeling af pleje, administration og tab mellem dig og de andre investorer.

Der er også få ulemper ved en investeringsforening. Det koster penge at lade andre forvalte sin investering, og der er stor forskel på, hvor meget det koster. Forskellen afhænger af, om investeringsstrategien er aktiv eller passiv. Som tidligere nævnt, er en aktiv investeringsstrategi mere omfattende, og har nogle flere omkostninger forbundet med den. Dermed er denne type forvaltning også dyrere end de passive. For den aktivt forvaltede investeringsstrategi betaler man typisk mellem 1,5-3 procent i ÅOP., og for den passivt forvaltede investeringsstrategi vil man skulle betale 0,5-0,6 procent i ÅOP (Årlige omkostninger i procent)[1]

Investeringsforening afkast

Et afkast skal forstås som den gevinst eller tab du opnår ved din investering – det økonomiske resultat af din investering. Når en fond, du har investeret i, generere et afkast, kan fonden vælge 2 forskellige løsninger til at benytte sig af overskuddet. Den kan vælge at beholde overskuddet og benytte penge på vækst ved fx at opkøbe nye virksomheder i fonden, med det formål at skabe et større afkast. Denne fond kaldes akkumulerende-betalende fond. Modsat, så kan fonden også vælge at udbetale hele eller dele af overskuddet til investorerne. Denne fond kaldes udbytte-betalende fond.

Sammenlign investeringsforeninger

Når du skal vælge en investeringsforening, så kan du sammenligne dem på forskellige måder. Det kan fx være på afkast, risiko og omkostninger. En måde at sammenligne foreninger på, er igennem børsen.dk, hvor det er muligt, at sammenligne foreninger på baggrund af deres afkast, risiko og omkostninger. Her kan du ligeledes få adgang til omfattende informationer om de enkelte foreningers profil, investeringer, afkaststatistik og omkostningsoversigt mfl. Du kan sammenligne foreningerne her: https://borsen.dk/investor/investeringsforeninger/

Investeringsforeninger i Danmark

Listen over danskforvaltede investeringsforeninger er meget lang. På Børsen.dk kan du se en komplet liste over foreninger og her kan du ligeledes sammenligne dem ud fra forskellige parametre. https://borsen.dk/investor/investeringsforeninger/

Morningstar.dk, som er informationsudbyder, der bedømmer alle danske og internationale investeringsforeninger og fonde. Morningstar har uddelt priser i mange år, hvor formålet har været at bemærke de foreninger og fonde der har skabt den største værdi for deres investorer. For at komme i betragtning til prisen, skal foreningen eller fonden havde leveret stærke resultater på afkast og risiko i kategorierne Aktier, Obligationer og en kombination.

Vinderne af Morningstar Fund Awards Danamrk 2019 er følgende:
I kategorien Aktier, vinder foreningens Handelsinvest, over C Worldwide og Sydinvest.
I kategorien Obligationer, vandt Nykredit invest over Danske invest og Jyske invest.
I kategorien aktier & obligationer vandt Nykredit invest over Danske invest og Sparinvest.
https://www.morningstar.dk/dk/news/182036/vindere-af-morningstar-fund-awards-2019.aspx

Kilder til artiklen:

https://finansdanmark.dk/gode-raad/investering-om-at-investere/investeringsfonde/

https://www.youtube.com/watch?v=QUhNuaR7lwU

https://www.nykreditinvest.dk/om-investering/hvad-er-en-investeringsforening/

https://falconinvest.dk/hvad-er-en-investeringsforening/

https://www.opheliainvest.dk/investering/investering-for-begyndere-alle-artikler/introartikler/investeringsforeninger/

https://www.morningstar.dk/dk/news/182036/vindere-af-morningstar-fund-awards-2019.aspx

[1] https://www.opheliainvest.dk/investering/investering-for-begyndere-alle-artikler/introartikler/investeringsforeninger/