Som ejer af en virksomhed kan du hurtigt komme til at stå i en situation, hvor du har brug for ekstra likviditet. Det kan for eksempel være i forbindelse med udvidelse af virksomheden eller indkøb af nyt udstyr. Se hvordan kassekredit kan hjælpe dig.
Her kan en erhvervskonto med kassekredit være en mulighed. Men hvad skal du være opmærksom på, når du søger efter en konto med kassekredit til erhverv – og hvilke krav bør du stille til udbyderen?
Hvad er en kassekredit?
En kassekredit er en fleksibel låneform, som giver dig et større økonomisk råderum på din business-konto. Både private og virksomheder kan få en kassekredit gennem banken.
Måske har du et kreditkort, som har en kredit på et vist antal tusind kroner. Dette gør det muligt for dig at hæve flere penge, end der rent faktisk står på din konto. Man kan således kalde en kassekredit for et bevilget overtræk.
I bund og grund er en kassekredit en smart løsning, hvis du i perioder har brug for at strække din økonomi i en periode, men ikke finder det nødvendigt at ansøge om et decideret lån. Det kan for eksempel være i forbindelse med finansiering af nyanskaffelser i din virksomhed.
Hvad skal jeg være opmærksom på med en kassekredit til erhverv?
Ligesom det gør sig gældende med en almindelig kassekredit, er det ikke gratis at benytte sig af en kassekredit til erhverv. Det koster renter, når du hæver flere penge, end du har.
Du bør således ikke lade din erhvervskonto stå i permanent overtræk. Sker dette over flere måneder, kan det godt blive dyrt for dig, og så vil det måske bedre kunne betale sig at konvertere kassekreditten til et lån.
Hvordan finder jeg den bedste erhvervskonto med billig kassekredit?
Hvis du er på udkig efter en bank eller et pengeinstitut, som kan tilbyde dig en erhvervskonto med kassekredit, bør du se dig godt for. Du bør fra starten gøre dig klart, hvilke betingelser långiver stiller til dig – og vice versa. Ellers kan du risikere at havne i en uønsket situation.
I det følgende kan du læse mere om, hvad du skal holde dig for øje i din jagt på en erhvervskonto med kassekredit.
1. Vælg den rette låneudbyder
Mange långivere lokker med lave renter eller konti uden gebyrer. Men det kan altid betale sig at læse det, der står med småt – og i øvrigt udelukkende benytte låneudbydere, som opererer under Finanstilsynet.
Så er du nemlig sikker på, at der er rene linjer hele vejen igennem, og at din konto ikke er behæftet med skjulte gebyrer eller andet, som kan gøre det dyrere for dig at have en kassekredit til erhverv.
2. Find en erhvervskonto med de bedste renter
Dernæst skal du tage et kig på de renter, som tilbydes på din erhvervskonto med kassekredit. Heller ikke her kan det betale sig at springe researchen over. Lave renter er nemlig lig med færre udgifter i de perioder, hvor du benytter din kassekredit.
Renten på kassekredit for erhverv kan svinge meget afhængig af kredittens størrelse og den enkelte kreditaftale. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i vilkårene og de aktuelle renter, før du ansøger om kassekredit online. Og du bør sikre dig, at det er de rigtige renter, som angives i kreditaftalen, inden du skriver endeligt under.
3. Undersøg låneaftalen grundigt
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i de vilkår, som din långiver kan tilbyde. Mange banker og pengeinstitutter, som tilbyder erhvervskonto med kassekredit, betinger sig en form for sikkerhed.
Der er visse långivere, som holder på deres ret til uden varsel at kunne opsige aftalen og kræve beløbet indfriet med det samme. Og andre kræver høje gebyrer, hvis man kommer til at overskride maksimumbeløbet blot det mindste.
4. Gør dig klart, hvad det er, du har behov for
Hvis du fra tid til anden blot oplever mindre udsving i virksomhedens finansielle likviditet, vil du sandsynligvis ikke have behov for en kassekredit på flere millioner.
Dette kan have betydning i forhold til de renter, som tilskrives din kassekredit. Der kan således være fordele ved at vælge en kassekredit i mindre størrelse, hvis du kan klare dig med det.
Omvendt er det smart at vælge lidt overhead, hvis du forudser, at du kan få brug for et større økonomisk råderum. Det er nemlig dyrt at overskride maks.-grænsen for en kassekredit.
Du skal samtidig være opmærksom på, at en kassekredit som nævnt ikke er gratis at benytte. Du bør således overveje, om det er en kassekredit, du har brug for, eller om du i virkeligheden ville være bedre tjent med et erhvervslån.
5. Indhent flere forskellige tilbud på erhvervskonto med kassekredit
Der er mange låneudbydere, som tilbyder kassekredit til erhverv. Du bør altid kontakte flere af disse og bede om deres tilbud på kassekredit.
På den måde får du mulighed for at sammenligne de enkelte modeller på parametre såsom løbetid, samlede omkostninger, renter og gebyrer. Og så vil du hurtigt kunne finde den erhvervskonto med kassekredit, som passer bedst til dig.
Læs videre
Erhvervskonto – Få 10 gode råd til at finde den bedste
5 tips til det bedste erhvervslån