De fleste virksomhedsejere ved, at man på visse tidspunkter kan komme ud for at mangle kapital. Det kan være i forbindelse med udvidelse af forretningen eller anskaffelse af nyt udstyr.
Store som små og mellemstore virksomheder samt enkeltmandsvirksomheder vil i den anledning have mulighed for at optage det, der kaldes et erhvervslån. Et erhvervslån kan optages med eller uden sikkerhed i virksomhedens aktiver eller ejendom.
Helt nystartede virksomheder, som endnu ikke har nogen indtjening, kan også have brug for et økonomisk boost. Dette kan for eksempel finde sted i form af et erhvervslån eller virksomhedslån.
Står du for at skulle optage et lån til din virksomhed, bør du først og fremmest undersøge renterne på de enkelte lån. Rentesatsen har stor indflydelse på det beløb, du kommer til at betale tilbage. Og her i 2021 kan renter på erhvervslån variere temmelig meget.
Hvad koster et erhvervslån?
Den samlede pris på et erhvervslån er summen af diverse udgifter på lånet, herunder tinglysningsafgift, oprettelsesgebyr og eventuelt øvrige gebyrer foruden det, der kaldes for den effektive rente eller debitorrenten.
Debitorrenten er betegnelsen for den rente, du rent faktisk betaler, og som er højere end den årlige nominelle rente. Dette skyldes, at der foregår løbende rentetilskrivning.
Den effektive rente er således lånets faktiske årlige rente inklusive renters rente. Og da renten varierer en del efter, hvor ofte renterne tilskrives, er det vigtigt at være opmærksom på tilskrivningsfrekvensen i forbindelse med optagelse af et virksomhedslån.
Du bør altid kigge på de samlede omkostninger forbundet med dit lån og ikke blot på renten, når du beslutter dig for et erhvervslån. Renten på et erhvervslån kan godt være lav, samtidig med at gebyrer og administrative omkostninger, som er forbundet med lånet, er høje. Og så ender lånet med at blive dyrt, selvom renten er lav.
Hvad er renten på et erhvervslån?
Renten på et erhvervslån eller virksomhedslån kan variere rigtig meget afhængigt af lånebeløbet, lånets løbetid, låntagers kreditværdighed, og om der kan stilles sikkerhed for lånet.
Det er derfor vigtigt, at du gør dig klart, hvor mange penge du vil låne, og over hvor lang en periode du ønsker at betale dem tilbage. Når du ansøger om et lån, vil du skulle angive disse faktorer.
Samtidig vil der blive foretaget en kreditvurdering af din virksomhed. Hvis du ønsker at optage et erhvervslån uden sikkerhed, vil det være dig selv som privatperson, der bliver kreditvurderet. Og først efter en beregning baseret på disse data kan en endelig rente oplyses.
Derudover afhænger renternes størrelse af låntypen. Du kan vælge at optage et erhvervslån til variabel rente, eller du kan vælge et fastforrentet lån.
I sagens natur kan renten på et lån med variabel rente svinge meget fra måned til måned. Det betyder, at du kan indhente en god gevinst på et erhvervslån med variabel rente. Men det betyder også, at du vil skulle inkorporere et vist headroom i dit budget, så du kan foregribe rentestigninger og øgede økonomiske omkostninger.
Med et fastforrentet lån får du en fast månedlig rente og dermed en fastlagt månedlig ydelse. Tilbagebetaling af et fastforrentet lån er således en del nemmere at budgettere med. Og derfor anbefales fastforrentede erhvervslån til virksomheder, som ikke har den helt store likviditet.
Hvordan indhenter jeg tilbud på erhvervslån?
Det bedste, du kan gøre, for at sikre dig, at du ikke betaler for meget for dit lån, er at indhente tilbud på erhvervslån fra flere låneudbydere. Du bør som minimum indhente tre forskellige tilbud.
På den måde kan du skaffe dig et hurtigt overblik over de forskellige rentesatser. Du kan få information om de samlede omkostninger ved hvert lån og blive klogere på de enkelte låntyper. Og så bliver det nemmere for dig at vælge det bedste lånetilbud.
Hvordan får jeg de bedste renter på et erhvervslån til opstart af virksomhed?
Hvis du står for at skulle starte en virksomhed op og i den forbindelse har brug for startkapital, kan et lån være den rigtige vej at gå. Har du styr på din forretningsplan, er der intet i vejen for at booste virksomheden med et billigt erhvervslån.
Det er dog ikke helt ligetil som nystartet virksomhed at finde en låneudbyder, som er villig til at udstede et virksomhedslån. Hvis virksomheden hverken har en indtjening eller kan stille aktiver som sikkerhed, er det dig selv, som skal hæfte for lånet. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på dette. Og du skal belave dig på at gennemgå en personlig kreditvurdering.
Det er dog ikke udelukket at ansøge om erhvervslån til nystartede virksomheder eller iværksætteri. Visse udbydere udsteder gerne disse lån, hvis du kan imødekomme deres betingelser. Disse omfatter blandt andet kreditvurdering og en vurdering af virksomhedens økonomiske bæredygtighed i fremtiden.
Derudover er der andre faktorer, du bør tage i betragtning, når du søger om lån til virksomhedsopstart. Den månedlige rente på et erhvervslån uden sikkerhed vil typisk være højere end renter på et erhvervslån, hvor der stilles sikkerhed i aktiver eller ejendom. Dette skyldes usikkerheden i forbindelse med udlån. Og du kan komme ud for, at långiver kan kræve lånet indfriet med det samme.
Hos Findbank.dk kan du få hjælp til at vælge det rette erhvervslån uanset din virksomheds type, størrelse og branche.
Læs videre:
5 tips om erhvervslån til opstart af virksomhed