Spring til indhold

Hvad koster et boliglån?

koster et boliglån

Et boliglån bliver typisk brugt til finansiering af boligkøbet, hvis der er behov for at låne penge til mere end de 80%, der kan finansieres med et realkreditlån. Men der kan være mange omkostninger ved et banklån, så det er vigtigt at finde frem til det bedste.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 14-12-2020. Kategori: Boliglån

Er du på udkig efter et boliglån? Så lad Findbank indhente tre gratis og uforpligtende tilbud på det billigste boliglån til dig.

Udgifter til banken

Der er mange omkostninger ved et boliglån, og din bank tager foruden renter ofte en række gebyrer for lånet.

Stiftelsesprovision

Der kan være store forskelle på bankernes gebyrer, som typisk svinger meget. Bankernes gebyrer kaldes også for stiftelsesprovision, som ofte er variabel. Det betyder, at jo større lånet er, jo større er gebyret for at stifte lånet også. Stiftelsesprovisionen er typisk mellem 0 og 2 % af lånebeløbet. Dermed kan udgiften svinge med 9.000 kr. på et lån på 300.000 kr. ved en forskel på 2%. Hvis du har helkunde status i banken, er der større chance for, at du får stiftelsesomkostningerne billigere. Læs mere om stiftelsesomkostninger her.

Etableringsgebyr

Etableringsgebyret er et lignende gebyr, som typisk er fastsat og dermed ikke afhænger af lånets størrelse. Dette gebyr ligger ca. på 1.000 kr.

Tinglysningsgebyr

Foruden stiftelsesomkostningerne kommer der typisk udgifter til tinglysning. Dette gebyr tager banken for at tinglyse alle de nødvendige dokumenter, og det koster typisk et par tusinde kroner.

Udgifter til staten

Det er desværre ikke muligt at slippe udenom at tinglyse dit boliglån, da det er et lovkrav. Der tinglyses for at verificere pantebrevet, som er lånedokumentet mellem dig som lånetager og banken som udlåner. Når først boliglånet er tinglyst har banken dokumentet som sikkerhed for lånet. Desværre er der omkostninger forbundet med dette.

Fast gebyr

En omkostning ved tinglysningen er et fast gebyr på 1.600 kr., som skal betales til staten for hvert lånedokument, som skal tinglyses.

1,5% gebyr

Ved tinglysning af pantebrevet, skal der også betales en afgift på 1,5% af pantebrevets pålydende. Det betyder, at hvis du f.eks. optager et boliglån på 100.000 kr., så skal du betale 1.500 kr. + de 1.600 i fast gebyr til staten.

Når du er på udkig efter det bedste boliglån, skal du holde godt øje med stiftelsesomkostninger. Afhængig af omkostningerne kan det i nogle tilfælde godt være billigere at acceptere et lånetilbud på  6% i rente frem for 5,5% i rente. Det kommer helt an på, hvilke øvrige omkostninger banken kræver.