Leder du efter et billigt boliglån, er det en god ide at undersøge markedet grundigt, da priserne på de billigste boliglån kan variere meget fra bank til bank.

Sådan finder du det billigste boliglån

For at finde et billigt boliglån, skal du undersøge markedet, så du kan sammenligne priser og vilkår, inden du vælger et tilbud. Når du sammenligner boliglån, er det vigtigt at se på omkostninger til stiftelse, den pålydende rente på boliglånet og løbetiden.

Undersøger du priserne online, bør du dog tage renteoplysningerne med et gran salt, da især de billigste banker har en række forbehold i forbindelse med de enkelte boliglån. Ser du på ÅOP er du sikker på, at der ikke kommer skjulte eller uforudsete gebyrer og ekstra omkostninger oven i boliglånet.

Hvilken bank har det billigste boliglån?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom nogle banker tilbyder billige boliglån, så er der nogle gange tale om lån af de første 20% af boligen, som er den andel, hvor du kan optage et boliglån i banken. Og da lån i et realkreditinstitut typisk er billigere, kan det ikke svare sig at optage mere end de 20% som et boliglån i banken. Andre banker kræver, at du har alle dine forretninger samlet i deres bank, eller at du er medlem af en bestemt pensionskasse for at få det billigste boliglån. Klik her for at se, hvordan du finder den billigste bank.

Der er stor forskel på, hvad banker tager i rente på et boliglån, så du skal som boligejer altid undersøge, om du har det billigste boliglån, eller om du kan få er billigere boliglån i en anden bank. Et godt sted at starte jagten på det billigste boliglån er her på siden. Lad Findbank indhente tre gratis tilbud til dig og se, om du kan spare penge på boliglånet i forhold til din nuværende bank.

Forhandl dig til en lavere rente på dit boliglån

Det kan være svært at forhandle med bankerne om at få et billigt boliglån, men det anbefales alligevel, at man forsøger. I mange tilfælde kan det godt svare sig, og selvom det måske ikke er meget man får renten ned, så kan det alligevel godt betale sig i længden. Du kan selv gøre det nemmere at forhandle med banken ved at have forberedt følgende inden forhandlingen:

1. Udarbejd et budget, hvor du fokuserer på at fjerne overflødige abonnementer, undersøg om du har de billigste forsikringer og generelt trim dit forbrug.
2. Indhent tilbud fra andre banker, så du har et sammenligningsgrundlag i forhold til det banken tilbyder dig.

 

Udgifter til boliglån

Har du finansieret størstedelen af dit boligkøb med et realkreditlån men mangler de sidste 20%? Så kan det finansieres med et boliglån i banken. Der er dog omkostninger forbundet med et banklån i boligen, så det er kan betale sig at finde det billigste boliglån på markedet.
Overordnet kan udgifterne til et banklån deles op i to grupper – udgifter til banken og udgifter til staten.

Udgifter til banken
Der er flere omkostninger ved at optage et boliglån. Udover den månedlige rente betaler du typisk også et gebyr for lånet.

• stiftelsesprovision:  Der er typisk stor forskel på bankernes gebyrer, som også kaldes stiftelsesprovision. Gebyret er ofte variabelt, og det betyder, jo større lån der ønskes jo større gebyr for at stifte lånet. Gebyret svinger typisk mellem 0 og 2% af lånebeløbet. Udgiften kan dermed f.eks. svinge med 9.000 kr. på et lån på 300.000 kr. ved en forskel på 2%. Har du status som helkunde i banken, vil du i nogle tilfælde skulle betale færre for stiftelsesomkostningerne.
• Etableringsgebyr: Etableringsgebyret er modsat stiftelsesomkostningerne et fast gebyr uafhængig af lånets størrelse. Gebyret ligger typisk på ca. 1.000 kr.
• Tinglysningsgebyr: Udover etableringsgebyret og stiftelsesomkostninger vil der typisk også vore udgifter til tinglysning. Banken tager typisk et par tusinde kroner for at tinglyse alle de nødvendige dokumenter.

Udgifter til staten
Det er lovkrav at tinglyse sit boliglån, så du kan ikke slippe udenom dette gebyr. Når der tinglyses, verificeres pantebrevet, som er lånedokumentet mellem dig og banken. Når boliglånet er tinglyst, har banken dokumentet som sikkerhed for lånet. Dette er desværre en ekstra udgift for dig.

• Fast gebyr: Foruden tinglysningsgebyret til banken, skal du betale det faste tinglysningsgebyr på 1.600 kr. til staten. Det betales for hvert lånedokument, der skal tinglyses.
•  1,5% gebyr:  Når pantebrevet tinglyses, skal der betales en afgift på 1,5% af pantebrevets pålydende. Det betyder, at du med et boliglån på f.eks. 100.000 kr. skal betale 1.500 kr. + de 1.600 i fast gebyr til staten.Når du undersøger markedet for at finde det billigste boliglån, så er det særligt vigtigt at holde øje med stiftelsesomkostningerne. I nogle tilfælde kan det betale sig at acceptere et lånetilbud på 6% i rente frem for 5,5%. Derfor er det vigtigt at se på de årlige omkostninger i procent, da det er her den store forskel i bankernes gebyrer ligger.

Hvordan beregner jeg et boliglån?

Et boliglån består af mange forskellige udgifter, der gør det svært selv at beregne den eksakte pris på et boliglån. Der er selvfølgelig renten og bidraget, men du skal som regel også betale en række gebyrer, provision, afgifter og stiftelsesomkostninger.

Og hvis du har boliglån både i et realkreditinstitut og en bank, så bliver det endnu sværere at få det gyldne overblik. Lånene er nemlig skruet lidt forskelligt sammen, hvilket betyder, at banken og realkreditinstituttet kalder deres gebyrer forskellige ting.

Der findes beregnere på nettet, hvor du hurtigt kan taste et par oplysninger om boligen ind. Når du har skrevet, hvad boligen koster, hvor meget du selv kan lægge i udbetaling, og hvilken kommune boligen ligger i, så kommer beregneren med priser på forskellige boliglån. Som med andre onlineværktøjer er låneberegnerne tænkt som en nem måde at få et vejledende overslag. Fordi lånene består af så mange forskellige elementer og omkostninger – som kan variere fra bank til bank – bør du altid tale med flere bankrådgivere for at få fyldestgørende indtryk.

Når du sammen med bankrådgiveren beregner dine muligheder for et boliglån, skal du altid se på ÅOP. Det står for Årlige Omkostninger i Procent, og nogle kalder det for ’lånets kilopris’, fordi du kan sammenligne to ens lån direkte op mod hinanden. Her kan du læse mere om, hvordan du finder den bedste bank.

Kender du din ydelse på boliglån? Du kan beregne via vores boliglån beregner

Værd at overveje inden du vælger et boliglån

Der er flere ting, som skal overvejes grundigt i forbindelse med at optage et boliglån. Tre af de største overvejelser, du skal gøre dig er listet her:

1. Hvor god er din privatøkonomi?
   Det er typisk et godt parameter at se på rådighedsbeløbet, når man skal vurdere sin privatøkonomi. Størrelsen på dit rådighedsbeløb er afgørende for hvor meget, du får lov at låne til boligen, hvilken rente du kan få tilbudt, og hvor robust din økonomi er overfor ændringer.
2. Afgør hvor risikovillig du er
   Afhængig af hvordan du vurderer din privatøkonomi, er det vigtigt at tage stilling til, hvor risikovillig du er, og om der økonomisk er råd til det. Dette er afgørende for valget mellem fast- eller variabelt forrentet boliglån.
3. Hvad er dine forventninger?
   Når man optager et boliglån, er det mange penge, det handler om, og det er vigtigt at gøre op med sig selv og hinanden, hvilke forventninger I har til renten i fremtiden. Bankrådgivere og finansfolk har ofte en forventning til, hvad der sker med renten over en årrække, og du skal vælge om du tror på dem eller har din egen forventning. Tror du f.eks. også at den vil stige, kan det bedst svare sig at optage et fastforrentet boliglån.

Hvad koster et boliglån?

Et boliglån koster typisk mere end realkreditlånet, da det har en højere rente. Det anbefales derfor, at der afbetales på dette lån først for derefter at afbetale på det billigere lån.

Et boliglån er et lån, der optages med det formål at finansiere et boligkøb. I Danmark er der regler for, hvor meget af boligen du kan finansiere med de forskellige slags lån. Du må finansiere op til 80% af boligens værdi med realkredit. Du skal kunne betale 5% af boligens værdi kontant. De sidste 15% skal du finansiere på anden vis med for eksempel et boliglån. Køber du et sommerhus, må du kun låne op til 75% af boligens værdi og må også her finansiere resten selv eller med et boliglån. Se her, hvordan du finder det billigste realkreditlån.

Hvad er det bedste boliglån 2024?

Det er svært at sige, hvad der er det bedste boliglån i 2024 For det afhænger meget af din situation og privatøkonomi. Det bedste boliglån må nødvendigvis altid være det lån, der passer dig bedst. Det billigste boliglån er måske for usikkert i forhold til dit temperament eller privatøkonomi, og så er det jo ikke det bedste boliglån.

Hvad er en god rente på boliglån?

Renten på boliglån ændrer sig hele tiden, så det er svært at sige, hvad der er en god rente lige nu. De seneste år har renten været historisk lav. Når du optager et fastforrentet lån i boligen ligger renten pt. på 4 procent. Mens du kan få et flekslån med en rente på under 4 procent. Hvis du optager et boliglån i banken, vil renten typisk være højere, og den kan svinge meget fra bank til bank. Er du en god kunde med en sund økonomi, kan du få et boliglån i banken med en rente på 5-7 procent. Som udgangspunkt kan man sige, at renten skal være så lav som muligt. Men der er mange andre ting, der spiller ind, når du skal vurdere om lånet er attraktivt eller ej.

Når du skal sammenligne to forskellige lån, skal du ikke se på renten men på ÅOP. Det står for Årlige Omkostninger i Procent og inkluderer alle omkostninger, der er forbundet med lånet i hele lånets løbetid. Udover renten indeholder ÅOP således lånets stiftelsesomkostninger, bidrag og andre eventuelle gebyrer.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan bruge ÅOP til at sammenligne omkostningerne ved forskellige typer lån, fx fastforrentede og variabelt forrentede lån.

Hvad er bidrag i forbindelse med et boliglån?

Bidrag er den betaling, som realkreditinstituttet tager for at administrere dit lån. Når du har et boliglån i et institut, skal du betale et gebyr som kaldes bidragssatsen – eller i kort form bare bidrag.

Når du har et boliglån i et realkreditinstitut, skal du betale et gebyr for, at de administrerer dit lån. Dette gebyr hedder bidragssatsen – eller i kort form bare ’bidrag’. Bidraget beregnes som en procentdel af din restgæld og kan variere en del fra institut til institut. Størrelsen på bidragssatsen afhænger af, hvilken type lån du har, om du har et lån med eller uden afdragsfrihed, og hvor stor en del af din boligs værdi lånet udgør.

Realkreditinstitutterne inddeler lånene i tre grupper: Under 40 procent, 40-60 procent eller 60-80 procent af boligens værdi. Jo større en del af boligens værdi lånet udgør, jo højere bliver gebyret. Bidraget er desuden sat efter, hvor sikkert lånet er. Institutterne tager ofte over 2 procent af restgælden for de mest usikre lån: afdragsfrie rentetilpasningslån, fx F1, F3 eller F5, med høj belåningsgrad. Mens bidraget ligger på under 0,5 procent for de mest sikre lån: fastforrentede lån med afdrag og lav belåningsgrad.

På det seneste har der været meget fokus på bidrag, efter at flere realkreditinstitutter valgte at sætte deres bidragssatser op. Der har endda været historier i medierne om, at bidragssatserne i nogle tilfælde har været så høje, at det var billigere at låne i banken end i realkreditinstituttet – selvom renten var højere.

Bidraget er dog ikke den eneste omkostning, du skal være opmærksom på. Du bør blandt andet undersøge kursskæring ved lånomlægning, tillæg for afdragsfrihed og højere rente ved tolagsbelåning.

Hvad er kursen på et boliglån?

Når du låner penge i et realkreditinstitut for at købe en bolig, så udsteder instituttet obligationer, som det sælger. Kursen er prisen op obligationerne. Kursen bliver afgjort af udbud og efterspørgsel, når obligationen bliver solgt på fondsbørsen. Derfor svinger kursen over tid.

Kursen har stor betydning, både når du skal optager og indfri lånet. Når du optager et lån, er kursen den pris, du får for at sælge obligationer. Når du indfrier et boliglån er kursen den pris, du skal betale for at købe obligationerne tilbage.

Er kursen under 100, når du låner, taler man om et kurstab. Hvis kursen er 95, får du kun udbetalt 95 kroner for hver 100 kroner, du låner. Du taber altså 5 procent, og må låne mere for at nå op på det beløb, du reelt har brug for. Låner du fx 1.000.000 kroner til kurs 95, skal du reelt låne 1.050.000 kroner for at få millionen udbetalt. Derfor er det smartest for dig, at kursen er så tæt på 100, når du optager lånet.

Når du vil indfri eller omlægge dit lån, skal kursen være så lav som muligt. Er den over 100, skal du nemlig betale differencen. Hvis kursen er 105, skal du således betale 105 kroner for hver 100 kroner, du har lånt.

Hvor meget kan jeg låne i boliglån?

Det første, du skal gøre, når du starter jagten på din drømmebolig, er at få afklaret, hvor meget du kan købe bolig for.

På nettet kan du nemt finde beregnere til boliglån. Når du taster enkelte oplysninger ind om boligen og din økonomi, kommer beregneren med et tal. Onlineberegnere kan hurtigt give dig et indtryk af, hvor meget du kan låne. Men det er stadig kun tale om en overfladisk vurdering, der udelukkende er tænkt som et vejledende overslag.

Hvis du vil have et mere præcist og retvisende beløb at gå ud fra, så kræver det en mere grundig gennemgang med en bankrådgiver.

Rådgiveren vurderer din økonomi ved at se på din betalingsevne, betalingsvillighed, formue, gæld og rådighedsbeløb. Derudover spiller din jobsituation og boligens type samt kommune også ind, når rådgiveren udregner, hvor meget du kan låne for.

Når rådgiveren er færdig, kan du få et boligkøbsbevis. Det er et fysisk bevis på, at en bank på forhånd har godkendt, at du kan låne for op til et bestemt beløb. Så med et boligkøbsbevis i hånden ved du præcis, hvor meget du kan købe bolig for.

På den måde vil et boligkøbsbevis hjælpe dig i din boligsøgning, fordi du kan sortere boliger fra, hvis de er alt for dyre.

Tjek boliglån

Når du har et boliglån i banken, er det vigtigt, du jævnligt tjekker om du bar det billigste boliglån. Der kan være mange penge at spare, ved at lave et tjek af boliglån. Det kan du gøre ved at undersøge priser på nettet, tale med din nuværende bank eller flere andre. Den sidste mulighed giver det mest retvisende billede, fordi de giver reelle priser udregnet til dig, dine behov og privatøkonomi. Når du tjekker boliglån, bør du desuden altid forsøge at forhandle om prisen. Får du brug for at skifte bank, kan du læse mere om, hvordan du skifter bank her.

Du bør lave et tjek af boliglån en gang om året, eller hvis renterne har udviklet sig meget siden sidst, du tjekkede dit boliglån. Du kan følge med i nyhederne eller på bankens hjemmeside, for at få en pejling om, hvornår du næste gang skal tjekke boliglån.

Hvad koster et boliglån / banklån?

Låneeksempel: 300.000 kr.