Vil du gerne skifte bank til Djurslands Bank? Få meget mere information om bankens lån og vilkår her.
Djurslands Bank blev grundlagt i 1965, som en fusion mellem Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder. Banken har ca. 220 ansatte og 15 kundefilialer placeret på Djursland og i Århus (2024).
Banken betjener ca. 60.000 privatkunder, ca. 4.900 erhvervskunder samt ca. 1.200 foreninger (2024).
→ Læs også guiden: Skift bank online
Djursland Bank boliglån
Banken tilbyder et klassisk boliglån, som kan finansiere op til 100% af boligens værdi, både ved ejerbolig og fritidshus. Løbetiden er op til 20 år, og lånet har en variabel rente.
Deres PrioritetslånPlus lån er et lån der kan erstatte realkreditlånet. Her kan der lånes op til 80% af boligens værdi ved ejerbolig, 75% ved fritidsbolig og 40% ved køb af grund. Lånets løbetid er op til 30 år og der kan vælges afdragsfrihed de første 10 år. Renten på lånet er variabel.
Ejendomskredit lånet er et alternativ til realkreditlånet og kan finansiere op til 80% af boligens værdi. Renten på denne type lån er variabel. Løbetiden er op til 30 år, med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.
Derudover kan banken finansiere kolonihaver med deres Kolonihavelån. Lånet kan finansiere 100% af kolonihavens værdi, men købesummen må være max. 700.000 kr. Renten er variabel, og lånet har en løbetid på max. 20 år.
Djursland Bank andelsboliglån
Ved andelsboligkøb kan der vælges mellem 2 låntyper hos banken.
De har et klassisk andelsboliglån, som kan finansiere op til 100% af boligens værdi, og renten er variabel. Løbetiden på lånet kan være op til 20 år, med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.
Djurslands Bank tilbyder herudover også en såkaldt Andelsboligkredit. Med en andelsboligkredit kan der vælges en afvikling der passer til din økonomi, da en andelsboligkredit som udgangspunkt fungerer på samme måde som en almindelig kassekredit. Men i modsætning til en almindelig kassekredit har man med en andelsboligkredit mulighed for at tilbagebetale i løbet af 30 år.
Andelsboligkreditten har en konkurrencedygtig variabel rente.
Djursland Bank realkreditlån
I forbindelse med køb af ejerbolig, er det bankens samarbejdende realkreditinstitut Totalkredit der udbyder realkreditlån.
Totalkredit tilbyder til finansiering af ejerbolig 4 forskellige låntyper, hvilke er listet nedenfor:
- Fastforrentet realkreditlån: Med Totalkredits fastforrentede realkreditlån, ligger renten fast i hele lånets løbetid. Løbetiden er op til 30 år, med mulighed for indledende afdragsfrihed i op til 10 år. Lånet er typisk dyrere end lån med variabel rente og prisen afhænger af lånebeløbet og løbetiden på lånet.
- Rentetilpasningslån: Totalkredit tilbyder også rentetilpasningslån med variabel rente, hvor der er mulighed for at vælge en rentebindingsperiode på enten 3 eller 5 år. Her vil du have kendskab til renten et aftalt antal år, men ikke i hele låntes løbetid. Rentetilpasningslån har typisk en lavere rente og dermed en lav ydelse set i forhold til et fastforrentet realkreditlån. Løbetiden er op til 30 år, med mulighed for at tilvælge afdragsfrihed i op til 10 år.
- F-kort: F-kort lånet er det lån, hvor der typisk kan opnås den laveste rente og ydelse. Lånet har dog et højere afdrag end et fastforrentet realkreditlån. Renten på F-kort lånet er variabel og fastlægges for 6 måneder ad gangen. Løbetiden kan være op til 30 år, med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.
- RenteMax: RenteMax lånet er et fleksibelt lån, hvor der fastsættes et renteloft, som gælder i 5 eller 10 år. Lånet har typisk en konkurrencedygtig variabel rente, som justeres hvert halve år. Løbetiden kan være op til 30 år, med mulighed for ændring af løbetiden. Der kan vælges perioder med afdragsfrihed i op til 10 år i alt.
Djursland Bank Billån
Banken tilbyder billån med en løbetid på op til 9 år. Renten er variabel og afhænger af udbetalingens størrelse. De tilbyder også en såkaldt Bilkredit, hvor afviklingen afhænger af bilens alder.
Hvordan skifter jeg bank?
Inden du tager beslutningen om at skifte bank, er det en god idé at indhente tilbud fra de forskellige banker på markedet. På den måde er du mest sikker på at blive kunde i en bank, der tilbyder dig de bedste vilkår.
Med øget konkurrence på markedet er der rig mulighed for at modtage fordelagtige tilbud. Med Findbank.dk kan du helt gratis og uforpligtende sammenligne forskellige banktilbud. Du vil herefter få tilsendt op til tre af de bedste af slagsen, hvorefter du frit kan vælge, om du ønsker at gå videre med en af tilbuddene.
Opret en forespørgsel allerede i dag her, og bliv kontaktet.